Deling af spekulativ information på sociale medier:En ramme til forståelse af begrebet

(.) I mange tilfælde er det dog ikke muligt at afgøre, hvorvidt en information er sand eller falsk. Sådan information benævner vi i denne artikel som “spekulativ information”. Denne type information har ikke fået megen opmærksomhed i litteraturen om fake news og disinformation, der oftest arbejder ud fra en implicit antagelse om, at der er tilstrækkeligt grundlag for at kategorisere informationen som falsk, eller bare begrænser sit fokus til denne type situation. Med dette udgangspunkt argumenterer vi i denne artikel for, at spekulativ information også kan være højst problematisk, hvorfor dette informationsproblem også i større grad bør undersøges. Som argumenteret i litteraturen, så er den akademiske verdens færdigheder og stringens nødvendige for at løse problemerne med såkaldte “information disorders” (Wardle, 2018; Wardle og Derakhshan, 2017). Dette involverer, at vi som udgangspunkt forstår, hvad disse problemer omfatter. For at bidrage til dette, konceptualiserer vi i denne artikel fænomenet “spekulativ information”. I den sammenhæng har vi særlig fokus på kommunikation på sociale medier, som er karakteriseret ved korte beskeder, hvilket udfordrer mulighederne og normerne for at underbygge de delte informationer. Først præsenterer vi en ramme til forståelse af spekulativ information. Dernæst identificerer vi problemtyper forbundet med spekulativ information. Artiklen afsluttes med en diskussion af, hvad der kan gøres for at mindske de negative konsekvenser af spekulativ information.